Student Assistant for Research
DK, DK
Studentermedhjælper til dataanalyse og research
Er du studerende med interesse i at indsamle og analysere tal og data, og har du lyst til at afprøve dine studiefærdigheder i en spændende rolle, hvor du kommer til at supportere vores Senior Research Manager med markedsanalyser, forbrugerundersøgelser og research for Danmarks mest kendte kaffemærke, Merrild, og Italiens Premium kaffe nummer 1, Lavazza? Så har vi måske en stilling for dig!
Om jobbet
Som studentermedhjælper ved Lavazza Denmark bliver du en del af vores marketingteam, som holder til på vores kontor i Fredericia. Din arbejdstid vil være 15 timer pr. uge, fordelt på 2 dage om ugen.
Dine primære arbejdsopgaver vil være at:
- Trække markedsdata og opdatere ugentlige og månedlige rapporter, primært i Microsoft Excel og PowerPoint: Heraf udvikling og optimering af vores standard rapport pakke
- Assistere ved og på sigt gennemføre dybdegående analyse af brands, kategorier, trends og markeder på tværs af analyseværktøjer og diverse rapporter
- Administrere og vedligeholde stamdata til diverse dataværktøjer
- Blive rutineret bruger af vores dataværktøjspakke Nielsen Discover, Kauza samt andre analyseværktøjer og med tiden håndtere forespørgsler fra marketing og salg.
- Assistere ved opsætning af ad hoc forbruger- og shopper analyser
Om dig
Du er i gang med en videregående uddannelse. Vi ønsker, at du enten lige er eller skal til at påbegynde en kandidat til sommer, f.eks. cand.merc., data science eller en anden relevant studieretning, som relaterer sig til bearbejdning af data.
- Vi lægger vægt på, at du:
- Har en analytisk og datadrevet tilgang til dit arbejde
- Evner at tilgå dine opgaver med fordybelse og øje for detaljen
- Trives med at arbejde selvstændigt og med at udføre dine egne opgaver
- Evner at skabe struktur i dine arbejdsopgaver og på din arbejdsfordeling
- Behersker engelsk i tale og skrift ubesværet
Vi sørger for grundig introduktion og opgaveoverdragelse fra vores nuværende studentermedhjælper, så du kan føle dig godt klædt på til at varetage opgaverne.
Vi tilbyder
En spændende og ambitiøs organisation og arbejdsplads i udvikling, hvor trivsel og personlige og faglige udviklingsmuligheder er en del af vores strategiske prioriteringer. Herudover har vi fokus på en inkluderende kultur, hvor alle oplever, at vores værdier Authenticity, Passion for Excellence, Responsibility og Inventiveness leves i dagligdagen.
Vi tilbyder desuden en god fast løn samt adgang til vores personalegoder, herunder frokostordning og køb af personalevarer.
Yderligere oplysninger
Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Senior Research Manager, Birgitte Hein på +45 50 59 91 10.
Vi beder dig sende din ansøgning, CV samt dokumentation for igangværende uddannelse til os hurtigst muligt. Vi behandler ansøgningerne løbende, og besætter stillingen, når vi har den rette kandidat.
Om os
Lavazza Denmark er ejet af Lavazza, der har produceret ægte italiensk kaffe i 130 år. Luigi Lavazza S.P.A. er blandt verdens førende kaffeleverandører, med en årlig omsætning på € 3.1 milliarder og 5.500 dedikerede medarbejdere, der deler Lavazzas passion for at tilbyde forbrugerne den ypperste kaffekvalitet og kaffenydelse. Lavazza Denmark er beliggende i Fredericia. Vi er 87 medarbejdere i Lavazza Denmark og 34 medarbejdere i Baltikum og Sverige.
Lavazza er en familiejet koncern, etableret i 1895, med hovedsæde i Torino i Italien. Lavazza er Italiens førende kaffemærke. Virksomhedens kaffeprodukter nydes endvidere i mere end 90 lande verden over.
#LI-EH1
#Fredericia
Job Segment:
Research Assistant, Intern, Research, Entry Level