Finance Trainee
DK, DK
Finanselev med speciale i økonomi
Er du interesseret i at kickstarte din karriere i en finansafdeling, der vægter faglighed, udvikling, samarbejde og trivsel højt? Nyder du at arbejde med tal, fordybe dig i dine opgaver, og har du sans for detaljer? Så vil vi gerne have dig med ombord i teamet som vores nye finanselev fra den 1. april 2025.
Hos Lavazza Denmark arbejder vi med Danmarks mest kendte kaffemærke Merrild, og Lavazza, Italiens premium kaffe nummer 1. Vi er markedsledere i detail sektoren – og vi arbejder hver dag for at fastholde og udvikle denne position i samarbejde med vores kunder.
Dine nye muligheder
Du bliver en del af en finansafdeling med 7 medarbejdere, beliggende i Fredericia. Du vil igennem din uddannelse referere til vores Financial Controller, som du også vil have et tæt samarbejde med.
Dine primære arbejdsopgaver vil bestå af:
- Afstemninger i forbindelse med månedslukning
- Kundeopfølgning og rentabilitetsanalyser
- Ledelses- og koncernrapportering
- Rykkerprocedure
- Daglig bogholderi og betalinger
- Assistance til procurement
- Deltagelse i ekstern og intern revision
- Ad hoc opgaver
Vi sørger for, at du får en grundig oplæring og forståelse i grundlæggende økonomifunktioner og løbende udvikler dine færdigheder.
”Som elev hos Lavazza Danmark får du et stort indblik i virksomheden med alsidige og varierende opgaver igennem elevtiden – som både giver en solid forretningsforståelse, og styrker dig i skoleforløbene.
Du bliver en del af et arbejdsmiljø, hvor kolleger altid står klar til at besvare spørgsmål – og hvor vi hygger os sammen.” – Lise Nielsen, tidligere økonomielev.
Din profil
- Du har en HHX eller EUX og vil nu fortsætte med en kontoruddannelse. Har du en STX, HTX og HF, skal uddannelsen være suppleret af et 5-ugers grundforløb på en handelsskole
- Du er fortrolig med Microsoft Office, herunder grundlæggende kendskab til Excel
- Du har et overordnet kendskab til regnskab: debet/kredit, afgift, skat m.m.
- Du har en stor interesse i at arbejde med tal og data, og har en præcis og en metodisk tilgang
- Du behersker engelsk i skrift og tale
- Du er detaljeorienteret og nyder at fordybe dig i dine opgaver
- Du har en forståelse for, at vi er afhængige af hinanden på tværs af kæden.
- Du er nysgerrig, og motiveret for at lære og udvikle dine færdigheder
- Du er imødekommende og kan godt lide at samarbejde
Vi tilbyder
- Et varieret og alsidigt 2-årigt elevforløb
- En stilling i en international virksomhed, hvor du har en bred kontaktflade
- Du bliver en del af et hold, som er nr. 1 i vores produktkategori
- Frokostordning, personalegoder og en aktiv personaleforening
- Gode udviklingsmuligheder for den rette kandidat
- En god start på opbygningen af dit professionelle netværk
Vi er en organisation i udvikling, hvor trivsel og personlige og faglige udviklingsmuligheder er en del af vores strategiske prioriteringer. Vi har et stort fokus på en inkluderende kultur, hvor alle oplever, at vores værdier: Authencity, Passion for Excellence, Responsibility og Inventiveness leves i hverdagen.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte CFO Nordics, Søren Svinding pr. telefon: 21 20 82 18.
Vi beder dig sende ansøgning, CV og eksamensudskrifter via følgende link:
Vi forventer at afholde 1. samtale i uge 7.
Om os
Lavazza Denmark er ejet af Lavazza, der har produceret ægte italiensk kaffe i 130 år. Luigi Lavazza S.P.A. er blandt verdens førende kaffeleverandører, med en årlig omsætning på € 3.1 milliarder og mere end 5.500 dedikerede medarbejdere, der deler Lavazza passionen for at tilbyde forbrugerne den ypperste kaffekvalitet og kaffenydelse. Lavazza Denmark er beliggende i Fredericia. Vi er 87 medarbejdere i Lavazza Denmark og 34 medarbejdere i Baltikum og Sverige.
Lavazza er en familiejet koncern, etableret i 1895, med hovedsæde i Torino i Italien. Lavazza er Italiens førende kaffemærke. Virksomhedens kaffeprodukter nydes endvidere i mere end 90 lande verden over. www.merrild.dk – www.lavazza.dk
#LI-EH1
#Fredericia
Job Segment:
Financial, Trainee, Curriculum, Procurement, Entry Level, Finance, Education, Operations