Share this Job

Strategisk indkøber/Servicekoordinator

Department:  MERRILD LAVAZZA DENMARK
Location: 

Nordics

Job ID: 

Strategisk indkøber/Servicekoordinator

Hos Merrild Lavazza har du muligheden for at bringe dine kompetencer i spil i et job, hvor:

 

  • du bliver ansvarlig for koordination af indkøb og service for B2B-segmentet
  • du får stor indflydelse på vores fremtidige Supply Chain inden for overordnede rammer
  • du kan udvikle dig fagligt og personligt i en international virksomhed.

 

Bliv del af Merrild Lavazza

Merrild er Danmarks mest kendte kaffemærke, og vi er ejet af Lavazza – Italiens premium kaffe nr. 1. Seneste har vi også fået Carte Noire – Frankrigs førende kaffemærke i vores porteføje. Sammen er vi en stærk spiller, og vi har rigtig travlt. Derfor søger vi en selvstændig og fleksibel indkøb- og servicekoordinator, der skal indgå i Supply Chain-afdelingen i Fredericia. Her arbejder du tæt sammen med vores hovedkontor i Torino omkring koordinering af sourcing-planer, og overholdelse af de overordnede retningslinjer. Du får en bred international kontaktflade, der også byder på et tæt samarbejde med salg og marketing omkring sortiment, ligesom du kan se frem til sparring med dine 5 kolleger i Supply Chain.

 

Få en central rolle med ansvar for vores sortiment til det professionelle marked
Som vores nye kollega får du en alsidig rolle, hvor du både kommer til at arbejde med projektorienterede opgaver af strategisk karakter, men også mere praktiske hands-on-opgaver. I samarbejde med Salg, Marketing og Service samt vores hovedkontor i Italien får du ansvar for vores sortiment på B2B-segmentet og her sikrer du, at vi har det rette sortiment.  Mere konkret står du for:

 

  • indkøb, varemodtagelser og fakturagodkendelse
  • forecasting, opfølgning på salg, lager, leverandører m.m.
  • sourcing af 3.-parts-produkter, dækkende et bredt spektrum af varegrupper med fokus på maskiner, teknisk service, fødevarer og diverse tilbehør
  • indhentning af tilbud fra leverandører i ind- og udland, samt kommerciel evaluering af tilbuddene
  • forhandling af indkøbsbetingelser samt kontrakter med leverandører.
  • koordinering af maskiner og service med kundeservice, serviceafdeling og 3.part
  • superbruger på processerne for indkøb- og service dækkende de nordiske og baltiske lande

 

Optimér vores forsyningskæde

Du kan se frem til en stilling med mange spændende udfordringer, som du selv kan være med til at præge. Vi er en dynamisk virksomhed, og her er rig mulighed for at medvirke til at udvikle en endnu mere effektiv forsyningskæde inden for de overordnede retningslinjer. Vi lægger stor vægt på både personlig og faglig udvikling, og vi sørger selvfølgelig for, du bliver klædt godt på til opgaven med grundig oplæring.

 

Erfaren indkøber med teknisk forståelse
Der er flere indgangsvinkler til denne stilling, men du har sandsynligvis en teknisk baggrund eller erfaring med indkøb af fødevarer. Du er et skridt foran, hvis du har kendskab til det professionelle marked for kaffemaskiner og service (herunder specifikationer og udbydere), men det kan også være, du har erfaring med andre lignende fødevaremaskiner. Et er sikkert: du har en teknisk forståelse, der gør, du hurtigt kan sætte dig ind i tekniske aspekter, relaterede servicebehov og sikre de rigtige indkøb. Derudover forventer vi, at:

 

  • du har minimum 3-5 års erfaring fra en lignende stilling
  • du har kendskab til at arbejde med fødevarer inden for FMCG og B2B
  • du har gode IT-kundskaber og benytter Excel på avanceret niveau
  • du behersker engelsk flydende i både skrift og tale.


Som person har du en struktureret tilgang til indkøbsprocessen, og du løser proaktivt og selvstændigt egne opgaver. Du trives i en stilling med mange sideløbende opgaver og overholder altid procedurer, samtidig med du har evnen til at stå fast og udfordre de opgaver, du har ansvar for. Endelig har du altid dit gode humør med dig – også i pressede situationer.

 

Er du interesseret?

Vi behandler ansøgningerne løbende, så send os hurtigst muligt din ansøgning samt dit CV hurtigst muligt.  

Du er meget velkommen til at kontakte Nordic HR-Manager Camilla Bitsch på 22 98 84 85 eller Nordic Supply Chain Manager Tove Andersen på 21 72 99 01  for yderligere information.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

   


Job Segment: Supply, Supply Chain, Operations

Find similar jobs: